Peter Sørensen

Træner/Foredragsholder

Facts om
Peter

Fødselsdag

Hjemby

Silkeborg

Fodboldchef med kant og attitude

Som spiller havde han en lang flot karriere - i Silkeborg, Groningen, Malmø, norske Ham-Kam  og på U/21-landsholdet - men det er i trænerrollen, at Peter Sørensen har fået sit store gennembrud qua sin markante personlighed med kant og attitude. 

I de samlede syv år som professionel i Silkeborg vandt Peter Sørensen guld, sølv og bronze og spillede adskillige internationale kampe. Derudover har han været anfører på u-21 landsholdet og i Malmø ff, hvor han vandt sølv i 2002 samt senest i hamkam, hvor han var med til at sikre klubbens til nu bedste placering i tiden som prof fodboldklub med en femteplads i 2004. Her sluttede han sin aktive karriere i 2006.

Ståle Solbakken var træner i alle tre sæsoner i Norge, og han blev sammen med den tidligere Silkeborg- og landsholdstræner Bo Johansson den kraftigste inspirationskilde til Peters trænerkarriere. I sine knap fire år som AGF træner sikrede han klubben oprykning til superligaen I sit første år og året efter en femteplads i superligaen. Den bedste placering i femten år. Den europæiske deltagelse i tredje sæson var således også AGF's første deltagelse i femten år.

Peter Sørensen har sideløbende med sin aktive karriere uddannet sig først fra lærerseminariet i Silkeborg og siden fra Det pædagogiske Universitet i København.

De mange år i eliteidræt har betydet et tilbundsgående kendskab til medierne og ikke mindst evnen til pressehåndtering under betydeligt pres. Han har endvidere haft forskellige jobs som kommentator og ekspert i tv blandt andet i forbindelse med EM og VM slutrunder.

Book Peter til en videohilsen eller til et af hans spændende foredrag, om eksempelvis ledelse og motivation,  der ofte tager afsæt i hans egne erfaringer som mangeårige aktiv fodboldspiller på højeste niveau og siden som profileret Superligatræner med en teoretisk vinkel baseret på uddannelse i filosofi, religion, pædagogik og psykologi.